


Digte i biografen er et særligt kulturtilbud rettet mod ungdomsuddannelser.
Vi har taget nogle toneangivende danske digte fra litteraturhistorien og tilsat moderne elektronisk baggrundsmusik. Teksterne vises for publikum på det store lærred, mens recitation af værkerne afspilles i surroundsound der underbygger en æstetisk oplevelse af poesien.
Digte i biografen har indtil videre besøgt Huset, Valby Kino, Gloria, Kulturium, og Big Bio med elever fra Gefion Gymnasium, Frederiksberg VUC, NEXT og Nørre G.




RAMMER
Digte i biografen foregår i en lokal biograf tæt på skolen og tager ca. en time. Rummet giver lytterne en ekstra komfort og lydkvalitet som befordrer skærpet koncentration og fordybelse. Alle digte præsenteres før afspilning. Kunstnere og lærere bag projektet er til stede i biografen ved hver forestilling og går i dialog med publikum. Som afslutning på forestillingen er der mulighed for at præsentere elevernes egen produktion fra forudgående workshop.
WORKSHOP
Digte i biografen har kreative skrivekoncepter til klasseundervisning. Eleverne får klare og tilgængelige instruktioner til hvordan de selv kan komme ind på den litterære bane og udtrykke sig ved at udfylde huller i inspirationsskemaer. Vi tilbyder at redigere, tilpasse og omsætte klassens samlede output til et værk – som regel de unges favorit-moment!
TEAMET


KONTAKT
Du er velkommen til at kontakte os hvis du vil vide mere om digte i biografen eller har lyst til at booke os til et arrangement. Du kan udfylde formularen herunder eller kontakte os på mail eller mobil.
Digte i biografen info@digteibiografen.dk +45 20 86 40 96




